APV og MUS er to af de mest udbredte processer i dansk arbejdsliv. Begge er velkendte. Begge stiller faktisk de rigtige spørgsmål: om arbejdsmiljøet, om trivsel, om retning og udvikling.
Det, der varierer, er hvad der sker med svarene bagefter.
En pligt bliver til en pejling i det øjeblik, nogen handler på svarene.
APV: fra dokumentation til navigation
En APV er lovpligtig, og det er et rimeligt krav. Men det er også en oplagt mulighed, som de fleste ikke udnytter fuldt ud. En APV spørger medarbejderne om, hvordan de har det — med det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Hvis svarene er ærlige, er de guld. Hvis de samles ind på en navngiven papirsformular, er ærligheden sjældnere.
Vi gennemfører APV'en digitalt og anonymt via Ajuna. Det giver et mere ærligt billede, og det giver en handlingsplan der tager udgangspunkt i det, folk faktisk svarer — ikke i det man tror de svarer.
MUS: fra årsritual til retningssætter
MUS-samtalen har potentiale til at være en af de stærkeste ledelseshandlinger i et år. For mange er den i praksis en kalenderbegivenhed, der gennemføres fordi den skal gennemføres, med et skema der udfyldes halvt, og udviklingsmål der er glemt i januar.
Det handler ikke om samtalens indhold — det handler om forberedelsen. Begge parter ankommer med et halvt ark papir og en god vilje. Vi sikrer, at begge ankommer med reel indsigt i egne mønstre og konkrete spørgsmål at arbejde med. Det ændrer kvaliteten af samtalen fundamentalt.
Koblingen til den løbende navigation
APV og MUS er snapshots. De er bedst, når de kobles til noget kontinuerligt. APV'ens resultater kan fodre ALIGN's løbende kultursignaler. MUS-målene kan forankres i EVOLVE's daglige udviklingsinfrastruktur. Dermed bevæger de sig fra pligt til pejling — og fra arkivdokumenter til levende navigation.