Arbejdspladsvurdering (APV): det kræver reglerne fra 1. juli 2026.

Hvem skal lave en APV

Pligten gælder alle arbejdsgivere med mindst én ansat, og APV'en skal omfatte alle ansatte. Arbejdsgiveren har ansvaret, også når andre hjælper med arbejdet.

Arbejdsmiljøorganisationen skal deltage i at planlægge, gennemføre, følge op på og opdatere APV'en. I virksomheder, der ikke skal have en arbejdsmiljøorganisation, deltager medarbejderne på en tilsvarende måde. Mangler virksomheden selv den nødvendige viden, skal den hente sagkyndig hjælp udefra.

Det skal APV'en indeholde

Arbejdsgiveren vælger selv metoden, men APV'en skal være skriftlig og rumme disse dele:

• En kortlægning af arbejdsmiljøet og en vurdering af risiciene.
• En gennemgang af sygefraværet, så I kan se, om forhold i arbejdsmiljøet bidrager til det.
• En skriftlig handlingsplan for de problemer, der ikke kan løses med det samme. Den beskriver problemets art, alvor, omfang og årsager, og hvornår, hvordan og af hvem det løses.
• Gennemførelse af planen og opfølgning på, om handlingerne er tilstrækkelige og virker.

Handlingsplanen skal være tilgængelig for ledere, medarbejdere og Arbejdstilsynet. Et APV-skema og en tjekliste til processen finder I i guiden til APV-skema og tjekliste.

Hvor ofte en APV skal laves

APV'en skal dække alle forhold på arbejdspladsen mindst hvert tredje år. Den skal også opdateres, når arbejdsmetoder, processer eller redskaber ændrer sig på en måde, der betyder noget for arbejdsmiljøet. Det kan være en flytning, nye maskiner, en ny organisering eller nye opgaver.

Hvert år holder arbejdsgiveren desuden en arbejdsmiljødrøftelse med arbejdsmiljøorganisationen. Her planlægges samarbejdet for det kommende år, sidste års mål følges op, og nye mål sættes. Drøftelsen skal kunne dokumenteres skriftligt.

Det psykiske arbejdsmiljø hører med

Fra 1. juli 2026 står reglerne om det psykiske arbejdsmiljø i bekendtgørelse nr. 605, der afløser bekendtgørelsen fra 2020. Den nævner disse områder, som det giver mening at kortlægge i APV'en:

• Stor arbejdsmængde og tidspres.
• Uklare og modstridende krav.
• Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker.
• Krænkende handlinger som mobning og seksuel chikane.
• Arbejdsrelateret vold, trusler og chikane, også uden for arbejdstiden.

Arbejdsgiveren skal tilrettelægge arbejdet, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt både på kort og lang sigt. Bekendtgørelsens bilag nævner bl.a. forebyggelse ved kilden, støtte, indflydelse og tilsyn som eksempler.

Fra lovkrav til løbende arbejde

APV'en bliver ofte en opgave, der løses hvert tredje år og derefter lægges væk. Arbejdsmiljøet ændrer sig hurtigere end det, så et løbende billede kan gøre det lettere at handle i tide og at vise Arbejdstilsynet, at handlingsplanen bliver fulgt.

Med APV+ kan medarbejderne svare i en kort samtale, og I får et anonymt, samlet billede hen over året. Ansvaret og arbejdsmiljøorganisationens rolle er de samme som i en APV på papir.